Politik:
2020- Formand for KD Aalborg
2019- Medlem af KD
2008-2013 Folketingskandidat for Liberal Alliance i Nordjylland
2008-2014 Medlem af Liberal Alliance
2006-2008 Medlem, bestyrelsesmedlem og en overgang næstformand i Liberalisterne
2001-2003 Medlem af Venstre
Uddannelse og job:
2013- Privatpraktiserende Jurist
2011 Cand. Jur. som den første fra Aalborg Universitet
Forlagsvirksomhed:
1994- Forfatter og selvudgiver
Politisk...
Politisk er jeg svær at sætte i bås. På mange måder er jeg en klassisk liberalist, måske med en snert i retning af libertarianere. På den anden side er jeg værdipolitisk mere konservativ. Jeg afskyr populisme og den nationale højrefløj. I mangel af bedre vil jeg kalde mig selv højreliberal. Alternativt blot borgerlig - men dog ikke småborgerlig.
Grundlæggende fylder integrations- og indvandringsspørgsmål ikke så meget i min politiske optik, som de gør i tidens debatter. I stedet er den enkeltes personlige og religiøse frihed og beskyttelsen af den enkeltes liv og ejendom mit primære tema. Pt. er jeg aktiv KD'er og her identificerer jeg mig nok mest med den tyske kristendemokratisme i CDU/CSU, som med sit tyske "wirtshaftswunder" ikke er markedsforskrækket og ligger pænt til højre for midten.
Supplerende...
Jeg er årgang '67, gift med Tammy, far til Daniel og "indfødt" aalborgenser. Har været bosat i Aalborg hele mit liv, bortset fra et par år i Aarhus.
Siden 2013 har jeg været privatpraktiserende jurist, i regi af min egen virksomhed Juristeri. Fra før det og fortsat forlægger og selvudgiver under forskellige forlagsnavne, pt. Frit Forlag, Kristent Forlag og Juristik.
Fritiden går primært med kirkeligt arbejde, hvor jeg er engageret i en lokal frikirke, eller med bøger, hvor jeg enten kaster mig over noget nørdet politisk eller teologisk eller slapper af med min foretrukne skønlitteratur i form af en god krimi, og så nyder jeg gerne en god single malt whisky.